onsdag den 5. december 2012

Barcelona # 2 - La Rambla (con más)

Når folk taler om Barcelona, nævner de fleste La Rambla. Til dem der ikke har været i Barcelona, er La Rambla en stor gågade (a' la Strøget - dog uden så mange butikker). Rambla'en er lang og strækker sig helt fra Barcelonas centrum (Plaza Catalunya) og ned til havnen. Der er altid liv og glade dage på Rambla'en og et hav af mennesker. Rambla'en er fyldt med små boder, statuer, gøglere og kunstnere, der alle prøver at fange din opmærksomhed.

Midt på Rambla'en ligger det fantastiske marked, La Boquería.  La Boquería er et overdækket marked med omkring 200 små butikker, der har åbent hverdag (holder siesta). Her sælges der dagligvarer - FRISKE dagligvarer vel og mærke! Der er vitterligt alt mellem himmel og jord inden for dagligvarer; div. skinker og pølser, oste, olier, frugter, grøntsager, nødder, krydderier, æg, fisk..... Stef og jeg smuttede ofte forbi markedet og købte lidt lækkerier, som vi kunne have med på stranden. Jeg vil især fremhæve boderne med friske smoothies og små frugtbokse til 1-3 Euro. Så lækkert! 
Så smut forbi dette skønne marked og prut om priserne på spansk ;)

Rambla'en er en skøn gade at slentre og og ned af. Men tag mit råd og lad vær' med at spise eller drikke på Rambla'en. Du ryger lige i turistfælden - maden er dårlig og priserne skyhøje. Drej i stedet ned af nogle af de små charmerende sidegader til Rambla'en (på begge sider af Rambla'en). Her vil du finde de skønneste små cafeer, tapasbarer og restauranter.

Og nu vi er ved de små sidegader. Stef og jeg boede nemlig på et hotel i en sidegade i bunden af Rambla'en (super beliggenhed). Hotellet vi boede på hed Hotel Gaudi ***, et udemærket hotel (rene rummelige rum inkl. altan). Men det fantastiske ved hotellet var (er) uden tvivl dets beliggenhed i hjertet af Barcelona og overfor Palau Güell - en af Barcelonas store seværdigheder designet af arkitekten Antoni Gaudi. Palau Güell er et palæ som Gaudi designede for rigmanden Eusebi Güell. Palæet var et af Gaudis første blandt mange spektakulære værker, der pga. dets unikke stil fik stor opmærksomhed både dengang og får det den dag i dag.

en lille TYS TYS historie
En aften sneg Stef og jeg os via hotellets brandtrappe op på hotellets tag.  Derfra havde vi den smukkeste udsigt over på Palau Güells tag og flotte chimney-skulpture samt Barcelonas tage.

6 kommentarer:

  1. Jeg har desværre aldrig været i Barcelona, men sikke nogle skønne billeder! Hvor ser det bare ekstremt lækkert ud :) Og rigtig gode tips og råd du kommer med, hvis man nu stod og skulle til Barcelona i den nærmeste fremtid :)

    - Louise
    http://allthingsglitters.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en fantastisk by!! Lov mig du snart smutter derned, det vil du ikke fortryde :)

      Slet
  2. Åh kommer helt til at savne Barcelona, den skønne by & deres fantastiske marked! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er bare en helt igennem fantastisk by :)

      Slet
  3. Hvilke fantastiske billeder ! Skal måske til Barcelona og studere næste år , og når jeg ser disse billeder, bliver jeg bare endnu mere klar på det !! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!! Jeg har selv studeret i Barcelona (tog min bachelor dernede) og det er virkelig en fantastisk by!!

      Slet

Jeg finder mine billeder på nettet eller tager dem selv. Dem jeg finder på nettet, ejer jeg ikke rettighederne til. Hvis der skulle opstå nogle komplikationer over min brug af billederne, fjernes de selvfølgelig, send mig blot en mail, og de vil være fjernet indenfor 24 timer. /Dorte